GeoDrilling – energi til synergi

Termonettet fra GeoDrilling er finalist i Next Step Challenge 2018

”Med eksisterende teknologi sat sammen på en ny måde, kan vi øge fjernvarmeforsyningen i Danmark fra at udgøre 64% til at udgøre tæt på 100%”

Søren Skjold Andersen fra GeoDrilling har en klar ambition om, at hvis de geografiske yderområder kan sammensmelte kollektivt organiseret varmeforsyning kendt fra fjernvarme, med individuelle jordvarmepumper, så er varmeforsyningen sikret. OG hvis kølekapaciteten udnyttes eller der foretages energirenoveringer, så er der cirkulære aspekter ved løsningen og det sikrer en langt mere økonomisk opvarmningsform i landdistrikterne. Termonettet er den infrastruktur, der gør det muligt.

”Gennem Next Step Challenge programmet får jeg sparring fra både forsyningssektoren, forretningsudviklere og en national energiklynge, ligesom jeg får mulighed for at optimere mit pitch og endda pitche for potentielle kunder, gennem kontakterne i programmet”, forklarer Søren Skjold Andersen.

Hvad rimer på fjernvarme?

Men som ved mange øvrige energi-teknologier er der et politisk aspekt også. Det har Søren Skjold Andersen skrevet et poetisk DIGT om! Men det holdes udelukkende for politikernes ører og vi bringer i videoen herunder i stedet et digt OM Termonettet. Det er værd at høre!

Termonettet er en relativ billig løsning til varmeforsyningen i yderområderne, hvor fjernvarme ikke er tilgængelig – og samtidig sparer det energi. Termonettet spås et stort potentiale, ikke mindst uden for Danmark, hvor fjernvarme er langt mindre udbredt end i Danmark.

Hør Leon Aahave Uhd, Senior Project Manager, fra CLEAN – den nationale klynge for energi give sit bud på Termonettets fremtid – i videoen herunder.

Advisory Board for GeoDrilling

Hjørnestenen i Next Step Challenge programmet er det professionelle advisory board, der sammensættes til hver enkelt virksomhed. Boardet består af forretningseksperter og repræsentanter fra klyngeorganisationer og større danske virksomheder.

For GeoDrilling består boardet af:

Leon Aahave Uhd, Senior Project Menager, CLEAN

Flemming Jensen, Forretningsekspert, Insero

Claus A. Nielsen, Director of Operations, DIN Forsyning

Kan man digte om infrastruktur?

CLEAN om Termonettet