Kunstig intelligens skaber bæredygtige virksomheder

Den 9. januar starter det nye, udvalgte hold af højvækstvirksomheder indenfor Energieffektive Teknologier. En fællesnævner for de 9 udvalgte finalister er kunstig intelligens til intelligent styring og optimering af energiforbrug fra forsyning til forbruger.

Kick-Off 9. januar
Next Step Challene er et forretnings udviklings program, der over fem måneder fremmer op til ti energi-virksomheders forretningsmodeller og strategi. Der er store forventninger til de ni udvalgte vækstvirksomheder, der gennem de næste 5 måneder udvikles af højtstående brancheeksperter og forretningsudviklere til at fortsætte succesen og blive en af Danmarks førende vækstvirksomheder.

Den 9. januar kl. 12.30 mødes både deltagere og corporates til et kick-off arrangement i EFB loungen i Esbjerg, hvor programmet byder på interessante keynotes, gennemgang af forløbet for 2019, møde med tidligere deltagere samt naturligvis networking mellem deltagere, konsortiepartnere, alumnis og corporates fra alle tre Next Step Challenge centre.

Det nye hold
Som nævnt, vil flertallet af deltagerne i 2019-programmet have en fællesnævner indenfor intelligent overvågning og analyse af data i alle dele af energiforbruget fra forsyning til forbruger. Derudover er også intelligent gadebelysning, UVC og rent vand blandt de energieffektive teknologier, der skal arbejde med en strategiplan i det kommende programforløb.
Se en liste over deltagerne her → 

Center for Energieffektive Teknologier
Scale-Up Denmark driver 12 elite-vækstcentre og et af dem er centeret for Energieffektive Teknologier, der drives af Next Step Challenge i Esbjerg.

”Hvert år supporterer vi udviklingen i udvalgte vækstvirksomheder indenfor energieffektivitet, og det har indtil videre resulteret i femårs strategiplaner med en forventet stigning i omsætningen på over 1000% i gennemsnit samt forventede 131 ekstra ansatte i gennemsnit for deltagerne indenfor Energieffektive Teknologier,” fortæller Programdirektør Søren Røn.
”Det er virkelig et interessant initiativ, og derfor stiller vi gerne tid og ressourcer til rådighed for at vejlede ambitiøse iværksættere og virksomheder. For os er det en investering i udvikling og uddannelse – og i fremtiden,” påpeger Mads Nipper, CEO, Grundfos, der bidrager med mentorer i programmets advisory boards.

Projektlederen i centeret for Energieffektive Teknologier, Delaksan Kulasingam, har i samarbejde med konsortiepartnerne fra INSERO, CLEAN og Sønderborg Vækstråd gennem efteråret haft en screenings- og udvælgelsesproces af virksomheder til det kommende programforløb. Efter en intens periode, ser de frem til at sætte årets programforløb i gang med nogle kompetente virksomheder.

Delaksan Kulsaingam er Project Manager for Energi

”Vi har gennem efteråret haft virksomhederne igennem et PRE-program, hvor vi har kunnet blive klogere på virksomhedernes forretning og potentiale. Virksomhederne har vi gennemgået sammen med vores corporates og samarbejdspartnere, som ser et stort potentiale blandt virksomhederne. Dermed har vi i perioden kunnet skræddersy de bedst mulige advisory boards til de enkelte virksomheder i programforløbet, så vi får realiseret deres ambitioner. Vi ser en stigende tendens til, at flere og flere software og datadrevne virksomheder begynder at tappe ind i de rette gaps på markedet, og det er en positiv udvikling,” fortæller Delaksan Kulasingam.

Sidste års vinder
Vandvagt i Thisted blev i 2018 kåret som den mest skalérbare virksomhed indenfor Energieffektive Teknologier. Med deres intelligente stophane til kontrol og overvågning af vandforbruget hos både private forbrugere samt til erhverv og ikke mindst landbruget, har programmet været et boost. ” Her fik vi rådgivning skræddersyet til lige præcis vores virksomhed, og vi blev fra dag et udfordret og der blev sat fokus på vores behov. Særligt vores advisory board og adgangen til de kommercielle ressourcer i programmets team var guld værd for os,” siger Thorkild Møller Jensen fra Vandvagt.

Vandvagt fra THisted vinder Next Step Challenge 2018 Energieffektive Teknologier

Vandvagt har gennem Next Step Challenge Center for Energieffektiv Teknologi fået tilknyttet et advisory board med erfarne branchefolk: Hans Henrik Knudsen, der er tidligere VP i KMD samt Peter Elvekjær fra Grundfos og Kristian Livijn fra SE Energy & Climate er sammen medvirkende til at skærpe virksomhedens profil og fokus.

Se de kommende deltagere → 

 

Fakta om programmet
Next Step Challenge er en del af det nationale vækstinitiativ Scale-Up Denmark, et initiativ fra de 5 danske regioner samt Erhvervsstyrelsen. Scale-Up Denmark består af 12 elitetræningscentre fordelt på 12 brancher. Next Step Challenge driver tre af disse centre.
Next Step Challenge er et vækstprogram for små- og mellemstore virksomheder, indenfor industrierne Energieffektive Teknologier, Offshore Industri og Oplevelseserhverv & Turisme.

Next Step Challenge er et programforløb indenfor forretningsudvikling for elite virksomheder, som gennem et unikt og innovativt økosystem af erfarne virksomheder, brancheeksperter, forretningsudviklere, forskere og investorer bidrager til at identificere nye innovative forretningsmodeller og accelerere virksomheder med vækstpotentiale.
Konsortiet for centeret for Energieffektive Teknologier består af Next Step Challenge, Clean, Sønderborg Vækstråd samt Insero.

Om Scale Up Denmark
Scale-Up Denmark er et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, de fem regioner, Dansk Industri og Dansk Erhverv. Formålet er at skabe flere og større vækstvirksomheder indenfor Danmarks styrkeområder. Scale-Up Denmark tilbyder potentielle vækstvirksomheder blandt små og mellemstore virksomheder at deltage i et elite-træningsprogram, der munder ud i en strategiplan for accelereret vækst. Elite-træningsprogrammet indgår i et innovativt økosystem af erfarne virksomheder, brancheeksperter, forretningsudviklere, forskere, klyngeorganisationer og investorer, der bidrager til at udvikle nye, innovative forretningsmodeller, som kan booste virksomhedernes vækst.

Dansk Erhverv: Vigtige redskaber
Erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv tillægger Scale Up Denmarks elite-træningsprogram stor betydning for erhvervsudviklingen i Danmark, fortæller administerende direktør Brian Mikkelsen:
”Vækst, udvikling og nytænkning i små og mellemstore virksomheder er afgørende for, at de skaber nye arbejdspladser og står stærkt i den internationale konkurrence. Her er Scale Up Denmarks elitetrænings-programmer vigtige redskaber til at løfte virksomhederne. Scale-Up Denmark sætter en meget vigtig dagsorden for erhvervsudviklingen i Danmark.”

scale up - Innovate - Grow